STU

STU er en forkortelse for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Nogle gange omtales STU også som ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Hvad er særlige behov

At have særlige behov er et vidt begreb, men kan spænde fra udviklingshæmning, til opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, hjerneskade, psykiske vanskeligheder og vanskeligheder ved socialt samvær. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er gratis for den unge og kan vare i op til tre år. I gennemsnit har den unge 21 timers undervisning om ugen.

Målet med uddannelsen

Målet med en STU er at klæde den unge bedst muligt på til et ungdoms- og voksenliv, der er så selvstændigt som muligt. Samtidig kan en STU være springbræt til en uddannelse og/eller et arbejde inden for det ordinære område eller i mere beskyttede rammer. En særligt tilrettelagt uddannelse betyder, at forløbet netop tager afsæt i og hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed, interesser og behov. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Der er altså ikke to uddannelser, der er ens – heller ikke selv om de unge går på samme STU-uddannelsessted.

En ny start

Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. Ungdomsuddannelsen udgør en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig giver ungdomsuddannelsen den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer.

Elementer i en STU kan eksempelvis være faglig undervisning tilrettelagt efter den unges niveau, botræning, praktik i virksomheder eller institutioner, arbejde med udvikling af sociale og personlige kompetencer samt sociale aktiviteter.  

Et STU-forløb kan hjælpe den unge med at:

  • blive  bedre til at håndtere og strukturere voksenlivet
  • skabe og vedligeholde sociale relationer
  • få en meningsfuld fritid
  • blive  bedre til at klare egen boligsituation
  • blive afklaret i forhold til job, uddannelse eller anden form for beskæftigelse

Målgruppe for STU

Unge mellem 16 og 25 år, som efter undervisningspligtens ophør ikke har mulighed for at tage en uddannelse i det ordinære system, heller ikke selv om de tilbydes specialpædagogisk støtte (SPS), mentorordninger o.lign.

Det kan være unge udviklingshæmmede eller unge med særlige behov, eksempelvis:

  • Unge med svære bevægelseshandicap
  • Multihandicappede unge
  • Unge med autisme
  • Unge med ADHD
  • Andre psykiske lidelser
  • Unge med erhvervet hjerneskade

NB: Selv om en ung har mange afbrudte skoleforløb bag sig eller eksempelvis er erklæret ikke-uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, betyder det ikke (nødvendigvis), at den unge er i målgruppen til STU.

Hvor kan man tage sin STU?

Københavns Kommune samarbejder med en række STU-udbydere, der hver især er gode til at arbejde med unge med en bestemt type behov og interesser. Den unge er ikke forpligtet til at være tilknyttet den samme STU-skole gennem hele sin uddannelse. Vedkommende kan – i samarbejde med sin STU-vejleder - vælge en anden skole, hvis hans eller hendes behov og interesser ændrer sig.

Vejledning under STU

Når den unge går i gang med en STU, begynder uddannelsen med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Forløbet kan foregå på et STU-uddannelsessted. Afklaringsforløbet hjælper den unge til at blive klogere på, hvad vedkommendes uddannelse skal indeholde.

Den unge får også en personlig STU-vejleder, når han eller hun får bevilget en STU. Efter afklaringsforløbet lægger den unge, vejlederen og uddannelsesstedet en uddannelsesplan for den unges første år.

Vejlederen følger løbende den unge og sikrer, at der arbejdes hen mod de mål, der er opstillet for uddannelsen. Ændringer undervejs i uddannelsen sker i samarbejde med STU-vejlederen.

Mindst en gang om året bliver uddannelsesplanen revideret, og der bliver sat nye mål.

Forsørgelse under STU’en

Når den unge er i gang med en STU, kan han eller hun ikke få SU, som reglerne er i dag, men kan få den ydelse, vedkommende ellers er berettiget til. Eksempelvis kontanthjælp eller førtidspension.

Efter STU

I slutningen af den unges uddannelse lægges der planer for, hvad der skal ske, når uddannelsen er færdig. Dette sker i samarbejde med uddannelsesstedet, den unge, STU-vejlederen og andre relevante parter.

Efter endt STU får den unge et kompetencebevis, der beskriver det forløb, den unge har været igennem og de kompetencer, han eller hun har opnået i løbet af uddannelsen. Der kan vedlægges udtalelser fra praktiksteder, beviser på beståede forløb mm.

Nogle unge fortsætter derefter i anden uddannelse i det ordinære system, eksempelvis EGU eller en erhvervsuddannelse. Andre kommer i beskæftigelse – ordinær eller beskyttet.

Optagelse på STU

Hvis den unges UU-vejleder vurderer, at den unge er i målgruppen til en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – og dette er den unges ønske – laver de en uddannelsesplan rettet mod STU på www.optagelse.dk. suppleret med relevante bilag, der dokumenterer behovet for uddannelsen.

Vejlederen beskriver også, hvorfor STU vurderes relevant. Herefter tager en STU-vejleder fra STU-teamet over og laver en indstilling til STU i samarbejde med den unge og den unges netværk. Indstillingen bliver så behandlet i et visitationsudvalg i Københavns Kommune, der tager stilling til, om den unge skal bevilges en STU, eller om vedkommende vil profitere mere af et andet tilbud. Der visiteres til uddannelsen cirka 5 gange årligt.

Læs pjecen om STU