UIC-messen rykkes til januar 2015

UIC-messen, der normalt afvikles i uge 47 i Forum, udskydes i år til januar 2015, hvor DM i Skills løber af stablen.
foto fra messen 2013

Det er Københavns Kommune og Region Hovedstaden, der i 2015 er værter for DM i Skills. Af samme grund har projektledelsen bag UIC-messen – og de øvrige involverede samarbejdspartnere – besluttet, at det netop i år giver god mening at udskyde UIC-messen og koble den på DM i Skills.

UIC-messen og DM i Skills afholdes i Bella Centeret fra den 8. til den 10. januar, og de besøgende har blandt andet mulighed for at: 

•    opleve Danmarksmesterskaberne i Skills for lærlinge 
•    opleve 8. klasse-finalestævne for Skills stafetten
•    møde udstillere fra ungdomsuddannelserne 
•    deltage i et hav af aktiviteter og konkurrencer 
•    modtage uddannelsesuafhængig vejledning af UU-vejledere 

Det er kun i år, at messen flyttes til Bella Centeret i januar. UIC-messen vil - helt som den plejer - blive afviklet i Forum i uge 47 i 2015.

Følg med på UIC’s hjemmeside og læs mere om Skills på Skills Danmarks hjemmeside.

 

Opdateret 04.08.2014