8. klasse på EUD
I 8. klasse skal du og din klasse i et to-ugers forløb, som hedder 8. klasse på EUD.
I de to uger vil din undervisning delvist blive flyttet fra din folkeskole til en erhvervsskole. Du vil komme til at opleve, hvordan en hverdag forløber på en erhvervsuddannelse. Du vil få indsigt i de typer af uddannelser, der tilbydes på en erhvervsskole.
På erhvervsuddannelsen vil din dag være præget af både teori og praktiske øvelser. Der sættes fokus på at skabe en så praksisnær oplevelse som muligt.
Forløbet ”8. klasse på EUD” har det overordnede formål at skabe en opmærksomhed og viden om mulighederne med en erhvervsuddannelse.