Introduktionskursus

Introduktionskurserne er vejlednings- og undervisningsforløb, som bidrager til, at du bliver afklaret og motiveret til at vælge ungdomsuddannelse.

I 8. klasse skal du på introduktionskursus med hele din klasse og én af klassens lærere.

Introduktionskurserne består af to dele: en indledende introdag på en erhvervsuddannelse i efteråret og to to-dages besøg på henholdsvis en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i foråret.

På introdagene oplever du og din klasse undervisning på en ungdomsuddannelse, og I bliver præsenteret for skolen og studiemiljøet.