EGU

Erhvervs Grund Uddannelse

EGU henvender sig til dig, der gerne vil i virksomhedspraktik og tilegne dig erfaringer og kompetencer, der forbereder dig til beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

EGU-forløbet varer typisk 2 år, hvor 2/3 af tiden foregår ude i ”virkeligheden”, dvs. ved en privat eller offentlig virksomhed.

Den sidste 1/3 af tiden vil være et skoleforløb, hvor der er plads til mange forskellige muligheder. Hvis det f.eks. er en forudsætning, at du har truckcertifikat eller hygiejnebevis for at arbejde hos en virksomhed, vil det være en mulighed at tilegne sig disse kurser.

Du kan også forbedre dine almene karakterer i f.eks. dansk og matematik og derigennem få adgang til erhvervsuddannelse eller anden relevant uddannelse.

  • Uddannelsen varer typisk 2 år
  • Til unge der lærer bedst i praksis
  • 2/3 foregår i virksomheden
  • 1/3 er i skoleforløb
  • Hvis du får uddannelsesbevis på FGU Niveau 3, er du berettiget til optagelse i en A-kasse på dimmitendvilkår. (Tjek dine muligheder i din faglige organisation eller i din A-kasse)

Fagligt tema - Hvad er det

Som elev vil du stå overfor et branchevalg, når du vælger EGU. Du kan f.eks. ønske at få en EGU-plads inden for tømrerfaget eller i en tøjbutik. Det er dog ikke altid, at dit specifikke ønske kan imødekommes, men vi kan garantere en plads inden for et beslægtet fagligt tema. Det betyder, at vi måske finder en EGU-plads hos et murer-firma eller i en dagligvarebutik.

Oversigt over faglige temaer

  1. Omsorg og sundhed
  2. Handel og kundeservice
  3. Turisme, kultur og fritid
  4. Musisk og kunstnerisk produktion
  5. Mad og ernæring
  6. Miljø og genbrug
  7. Jordbrug, skovbrug og fiskeri
  8. Byg, bolig og anlæg
  9. Kommunikation og medier
  10. Motor og mekanik
  11. Service og transport
  12. Industri (plast, metal m.m.)

Hvorfor vælge EGU

  • Du får en fod inden for arbejdsmarkedet gennem EGU-praktikken.
  • Du får støtte af en vejleder fra FGU-skolen gennem hele EGU- forløbet.
  • Du får erhvervsfremmende kurser, der forbedrer dine job-muligheder i fremtiden. Fx. truckcertifikat, grafiske kurser og hygiejnekurser m.m.
  • Du får efter endt forløb et attraktivt eksamensbevis.
  • Igennem EGU-praktikken kan du få en god relation til en arbejdsgiver og efterfølgende få en regulær læreplads eller job, f.eks. inden for håndværksfag.
  • Du får elevløn, når du arbejder i praktikken.

Vil du vide mere

Kim Vallentin Marinussen

Kim Vallentin Marinussen

Erhvervskonsulent

Henrik Kristensen

Henrik Kristensen

Erhvervskonsulent