Forsvaret
Erhvervspraktikugen
Erhvervspraktikugen går fra mandag til fredag, og du overnatter på - og omkring - tjenestestedet.
Erhvervspraktikforløbet går ud på at vise den hverdag, de værnepligtige/elever på basisuddannelsen har, samt lidt fokus på det tjenestested du er på.
Aktiviteterne varierer fra erhvervspraktiksted til erhvervspraktiksted.
Hvem kan komme i erhvervspraktik i Forsvaret
Erhvervspraktikken er for elever, der går i 9. og 10. klasse, samt unge i aldersgruppen 15-17 år.
Vi stiller nogle grundlæggende krav til vores erhvervspraktikanter:
- Du skal kunne deltage aktivt
- Du behøver ikke være dansk statsborger, men du skal tale og forstå dansk
- Du må ikke have fysiske skader (f.eks. forstuvede eller brækkede ben, arme)
- Du skal kunne klare dig selv uden støtteperson i en uge.
Hvornår er der erhvervspraktik i forsvaret
Der er erhvervspraktik i Forsvaret fra september - marts.
Praktiske oplysninger
Du bor og spiser gratis på praktikstedet.
Du er forsikret gennem Forsvaret og Statens Erstatningsordning.
Du vil senest 5 dage før din erhvervspraktikstart vil du modtage information og praktiske oplysninger fra det værn du skal i erhvervspraktik hos.
Se et eksempel
Hvordan kommer jeg i erhvervspraktik i Forsvaret
Du skal henvende dig til din UU-vejleder, som vil fortælle dig hvordan du søger.