Plejecentret Egebo
Synes du, at ældre har spændende historier og vil du gerne hjælpe og gøre en forskel, så læs videre.
En uge i erhvervspraktik hos Plejecentret Egebo vil give dig viden om jobbet som social og sundhedsassistent. Du vil blive inddraget i hverdagen på plejecenteret og opleve hvordan pleje, omsorg, rehabilitering og aktiviteter er med til at gøre hverdagen bedre for de ældre beboere.
Plejecentret Egebo er beliggende i et naturskønt område med mange aktiviteter så som fester og musikalske arrangementer, hvilket du under dit praktikforløb vil få mere kendskab til.
Der tilbydes erhvervspraktik i uge 5-13, uge 19-21, uge 36-41 og uge 45-50.
Send en motiveret ansøgning via UnoUng, hvis dette lyder som noget for dig.