Maler

En maler behandler og maler murværk, træværk og metalflader. Du blander farver, og du maler med mange typer maling.

En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om valg af produkter. Det kræver, at du har stilsans og følger med i tidens trends og de nyeste teknikker.

Som bygningsmaler arbejder du ofte på byggepladser med mange kolleger. Bygningsmalere arbejder typisk som ansatte i private firmaer; men man kan også vælge at starte sit eget firma.