EGU til UU-vejledere og lærer
Hvad er EGU ErhvervsGrundUddannelse – rettet mod UU vejleder & Lærer
Egu-elever er indskrevet på den forberedende grunduddannelse (FGU), der som udgangspunkt varer op til 2 år. Uddannelsesforløbet tager udgangspunkt i elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger og målet med uddannelsen.
Virksomhedspraktik er en vigtig del af egu-forløbet. Som udgangspunkt skal et egu-forløb tilrettelægges med 2/3 virksomhedspraktik og 1/3 skoleundervisning.
Eleven skal undervises i et fagligt tema, hvilket primært foregår i virksomhedspraktikken. Egu-eleven indgår dermed i et ansættelsesforhold, og er en reel arbejdskraft for virksomheden. Her får eleven kendskab til arbejdsmarkedet og erfaringer med, hvad det vil sige at begå sig på en arbejdsplads. Eleven skal opnå viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet, så eleven efterfølgende kan overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse.
Undervisningen i egu-sporet kan også foregå i kombinationsforløb, hvor eleven fx kan tage dele af en erhvervsuddannelse, et højskoleophold eller AMU-kursus, som giver eleven faglige kompetencer, der understøtter arbejdet i din virksomhed.
Læs & se mere om uddannelsessporets opbygning og indhold her:
- Folder og video materiale om EGU: https://emu.dk/fgu/uddannelsens-spor-formaal-og-historie/erhvervsgrunduddannelse-egu/virksomhedspraktik-egu-elever?b=t435-t770-t2579
- https://emu.dk/fgu/uddannelsens-spor-formaal-og-historie/erhvervsgrunduddannelse-egu/introduktion-til?b=t435-t770-t2579
- Fleksible forløb på EGU: https://emu.dk/fgu/uddannelsens-spor-formaal-og-historie/erhvervsgrunduddannelse-egu/fleksible-forloeb-paa-egu?b=t435-t770-t2579