18 - 24 år

Du er mellem 18 og 24 år, og du bor i København. Du er mellem 18 og 24 år, og skal i gang med en ungdomsuddannelse.
Måske går du på en ungdomsuddannelse, men er i tvivl om, det er det rigtige valg for dig.

UU København vejleder dig.

På vej mod ungdomsuddannelse

Vis alle

Vi kontakter dig

Hvis du ikke kontakter UU København, kontakter vi dig, når vi kan se, at du ikke er i gang med uddannelse eller job. Det gør vi for at give dig mulighed for at få vejledning.

Din uddannelsesplan

Du skal have en uddannelsesplan, som din UU-vejleder kan hjælpe dig med at få lavet.

I din uddannelsesplan beskriver du, hvad dit mål er, fx hvilken uddannelse du gerne vil have eller hvilket job, der interesserer dig.

Sammen med din UU-vejleder beskriver du i uddannelsesplanen, hvad der skal til, for at du kan nå dine mål.

Hvis du ændrer ønsker eller mål, kan du sammen med din UU-vejleder opdatere uddannelsesplanen.

KUI (Københavns Ungeindsats)

Din UU-vejleder samarbejder med Socialforvaltningen og Jobcenteret. Det betyder, at vi nogle gange samarbejder med din socialrådgiver eller jobkonsulent, så vi sammen kan støtte dig i, at du når målene i din uddannelsesplan.

Samarbejde

UU København samarbejder med uddannelsesinstitutioner og skoler, fx FGU og Københavns Kommunes Ungdomsskole.

Det betyder, at UU København bl.a. målgruppevurderer til FGU (Forberedende grunduddannelse) og STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Det betyder også, at din skole kontakter din UU-vejleder, hvis skolen er nervøs for, at du er ved at falde fra din uddannelse, fx hvis du har meget fravær, eller hvis du ikke trives på din skole.