UA-skole

Uddannelsesambassadørnetværket, også kaldet UA-netværket er et netværk bestående af udskolingslærere fra byens folkeskoler.

Uddannelse er vigtigt for at klare sig godt i livet. Borgerrepræsentationen har besluttet, at 90 % af de 25-årige opvokset i Københavns Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.

I forbindelse med kommunens indsats omkring overgang til ungdomsuddannelse, er netværket etableret for at skabe viden om praksis og lovgivning i arbejdet med elevernes overgang til ungdomsuddannelse gennem samarbejde med skolens ledelse og UU-vejlederen.

UA-netværket har været i gang siden 2016.

UA-netværket består af 1-2 udskolingslærere på alle folkeskoler, herunder specialskoler og specialklasserækker, og deres primære arbejdsopgave er at være vidensperson i forhold til det obligatoriske emne ’Uddannelse & job’ og skolens lovbundne vejledningsforpligtelser.

Formålet med netværket

  • Understøtte implementeringen af skolens lovbundne opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
  • Bidrage til indfrielse af målsætningen om, at flere unge skal gennemføre ungdomsuddannelse.
  • Bidrage til indfrielse af søgetallene ift. søgning til ungdomsuddannelse og målsætningen om, at flere unge skal gennemføre ungdomsuddannelse.